Ledertræning styrker KOLVIG -by Skovmose

Tre spisesteder og ledelse af 20 medarbejdere kræver god ledelsesstil. Covid-19 nedlukningen benyttes til kompetenceløft med finansiering gennem Vækstrettet Kompetenceudvikling.

brorsonsminde_web

De sidste år er det gået stærkt for kok Tobias M. Skovmose - rigtig stærkt. Tobias, der kommer fra Tønder, startede sin karriere i Ribe som kok på Quedens Gård og Brorsonsminde

Den 8. august 2018 overtog Tobias M. Skovmose forpagtelsen af Brorsonsminde i Ribe.

Da Kolvigs unikke lokaler ved den gamle cikoriefabrik på hjørnet af Mellemdammen og Skibbroen i Ribe pludselig blev fri, sprang Tobias til og åbnede 6. april 2019 en ny afdeling af Brorsonsminde i lokalerne. Restaurantens navn blev ændret til Kolvig -by Skovmose.

Manglede lederkompetencerne

Tobias' plan var, at de to spisesteder skulle have et tæt samarbejde, som betyder, at det meste mad laves i Kolvigs køkken, der er både større og bedre end Brorsonsmindes.

- Som en del af at jeg var blevet selvstændig af nu to spisesteder, var jeg også blevet leder for mine ansatte. Ret hurtigt måtte jeg indse, at jeg manglede lederkompetencer, som jo helt naturligt er nødvendige for at drive en virksomhed med flere ansatte, fortæller Tobias og fortætter med at uddybe:

- Jeg kom i kontakt med Chalotte Tryk fra Dansk Fødevareakademi. Chalotte fortalte, at hun kunne tilbyde finansiering til ledertræning via Vækstrettet Kompetenceudvikling. Med erkendelsen af at jeg ikke havde en doktorgrad i at lede, var det et virkelig godt tilbud, som jeg hurtigt takkede ja tak til.

Covid-19 blev vendt til noget positivt

Da covid-19 kom ind fra højre med alt, hvad det har bragt med sig, traf Tobias valget om at holde et positivt fokus på sin forretning og benyttede derfor nedlukningen på at kompetenceløfte medarbejderne og ham selv.

- Når vi igen må åbne, er vi en styrket stab på plus 10 nye medarbejdere, der alle har gennemgået træning og fået mange nye kompetencer, slutter Tobias M. Skovmose med optimisme i stemmen.

Se også...

Vækstrettet Kompetenceudvikling – få medfinansiering til at opkvalificere kompetencerne hos både ledere og medarbejdere.

Sidst opdateret: 28.05.2021