Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Sådan får du ny kapital til din virksomhed

Forretningsudvikler Lenna Broberg har funding og kapitaltilførsel på dagsordenen, når hun taler med virksomheder. For der findes flere muligheder for at tiltrække penge – uanset om man er etableret eller sidder med den første spæde idé til en helt ny virksomhed.

Indhold er hentet

I løbet af et år har hun som oftest 50 virksomheder gennem et forløb, som kan munde ud i ny kapital, men hun har dialog med 150 virksomheder. 

Nogle af dem har kun brug for en kort afklaring, andre passer bare ikke ind i de kasser, som det kræves, hvis man skal kunne tiltrække kapital, forklarer hun. 

Og derfor er det vigtigt, at man som virksomhedsejer forbereder sig, når man gerne vil finde nye penge: 

  1. Man er nødt til at sikre sig, at ens projekt har relevans. Pengene skal bruges til noget andet end bare at lukke et hul i økonomien. De skal kunne skabe vækst eller innovation. 
  2. Dernæst skal man skabe et koncept, som andre kan forstå. Ellers kan man ikke præsentere det for mulige investorer. Og det kræver, at man går ud i verden og taler med andre om det. For sparringen er vigtig, så man kommer hele vejen rundt. 
  3. Endelig skal man gøre sit behov og sit projekt så konkret, at man er klar til at præsentere det for investorer eller for sin bank.

Når hun taler med en virksomhedsejer, så går en del af samtalen ud på at finde frem til, hvilken retning kapital-søgningen skal gå. Man kan groft sagt gå tre veje:

Den traditionelle er et banklån med renter og tilbagebetaling

Indhold er hentet

Fordelen her er, at du selv bestemmer over dine penge og kan gøre med dem, hvad du vil. Ulempen er, at det kan være svært for en start-up overhovedet at få et banklån. Der er renter, og så mangler man måske i virkeligheden den sparring, som en investor kan give.

Man kan også gå efter en investor eller business angel

Indhold er hentet

Det er det koncept, man kan se i tv-programmet Løvens Hule, hvor man pitcher sin idé og sælger en del af sin virksomhed. Det kan være en god måde at få kapital på, fordi man ikke skal betale renter og får sparring fra en stærk partner. Men man afgiver også en del af sin virksomhed, og man skal derfor være indstillet på, at andre har et ord at skulle have sagt i arbejdet bagefter. 

Endelig er der den såkaldte “softfunding”

Indhold er hentet

Det kan være puljemidler, som dem Erhvervshus Fyn råder over. Det kan også være nationale puljer som Innovationsfonden. Fælles for dem er, at du ikke skal betale pengene tilbage, og at du kan få sparring undervejs. Ulempen her er, at du skal leve op til en del krav for at få dem. Blandt andet dokumentation under og efter forløbet. Og så skal du selv være i stand til at lægge ud, for der kan godt gå noget tid, før bevilgede penge bliver udbetalt. 

Indhold er hentet

Uanset hvilken vej, man som virksomhed vælger at gå, er der god sparring at hente hos Lenna Broberg, der kan hjælpe i mange brancher, men som møder flest tech-virksomheder i sit arbejde. 

Hør om det – og en hel del mere – i podcasten Maskinrummet. 

Lyt på: Apple PodcastÅbner link i ny fane | SpotifyÅbner link i ny fane | PodBeanÅbner link i ny fane

Indhold er hentet