Tidsregistrering – hvornår, hvorfor og hvordan

Formålet med loven er at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.

I følge den såkaldte 48-timers-regel må en medarbejder ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit inden for periode af fire kalendermåneder.

Den nye lov indeholder dog en undtagelse til 48-timersreglen, der gælder for de medarbejdere, der udfører samfundskritiske funktioner og er omfattet af en overenskomstbestemmelse eller lokalaftale om rådighedsvagter.

Desuden er der 11-timers-reglen, der betyder, at dine ansatte skal have 11 sammenhængende hviletimer inden for 24 timer. Dine ansatte har krav på én ugentlig fridag.

Alle virksomheder skal tidsregistrere, og de skal have et system klar til opgaven, når loven træder i kraft 1. juli.

Dit tidsregistreringssystem skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt for dine medarbejdere. Systemet skal kunne måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid. Medarbejderne skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat i virksomheden. Og oplysningerne skal gemmes i fem år fra de bliver indtastet.

To meget væsentlige tilføjelser er lagt til loven. Medarbejdere behøver kun at registrere afvigelser fra den skemalagte arbejdstid. Der er kun krav om registrering af den samlede arbejdstid – ikke om udspecificering af arbejdstidens tidsrum. Det er vigtigt, fordi du som arbejdsgiver kan udfylde medarbejdernes samlede daglige arbejdstid på forhånd, og så efterfølgende blot registrere medarbejdernes ændringer.

Ja. Har du medarbejdere, der selv planlægger arbejdstiden eller har ledelsesmæssige funktioner eller andre medarbejdere, der grundet arbejdets karakter, ikke ville kunne fastlægge deres arbejdstid på forhånd, så vil disse medarbejdere indgå under begrebet “selvtilrettelæggere” og været undtaget fra tidsregistrering. Det skal i så fald fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.