Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Resolut tilgang til leverandører skal sikre Resolux Group en bæredygtig forretning
Hvad må det egentlig koste at reducere sit klimaaftryk? Det retoriske spørgsmål blev flere gange kastet op i luften af deltagerne på den anden af i alt tre workshops, hvor Erhvervshus Fyn har zoomet ind på bæredygtige værdikæder og ansvarlig leverandørstyring. For der er ingen tvivl om, at pengene taler højt i de virksomheder, som var bænket for at suge ny viden og konkrete værktøjer til sig. En af dem var den Nyborgbaserede globale leverandør til vindmølleindustrien Resolux Group.
Indhold er hentet
Resolux Group, der med fuld fart har manifesteret sig som vindmølleverdenens Ikea, har netop taget hul på arbejdet med at afdække, hvordan deres leverandører arbejder med bæredygtighed. Det er led i den ESG-afrapportering, som lovgivning men i stigende grad også kunder afkræver dem.
I den forbindelse deltog de for nyligt i en workshop, hvor Erhvervshus Fyn søger at ruste såvel store som mindre virksomheder til en virkelighed, hvor man er nødt til at være langt mere bevidste og systematiske i tilgangen til at samle viden om de klimamæssige og sociale aftryk. Ikke blot dem virksomheden selv sætter, men også dem deres leverandører efterlader.
Vi kan ikke bare tage det her i babysteps, lyder det fra Helle Buus Nørhave, der er Head of Global Sourcing & Procurement hos Resolux Group. Vores store kunder er kompromisløse i deres krav. Når de sender os et batteri af spørgsmål, kan vi ikke bare vende tilbage med svar på en delmængde af det.
Licence to operate
Helle Buus Nørhave kan godt lide tanken om at gå i dialog med kunderne omkring de parametre, de spørger ind til og baggrunden for dem. Det var nemlig en af Erhvervshus Fyns vigtigste anbefalinger på workshoppen. Men den erfarne indkøbschef har også oplevet, at det ikke altid er en mulighed.
Da vores amerikanske afdeling forsøgte sig med det hos en større kunde, fik de blot besked om, at næste ordre ville blive annulleret, hvis de ikke besvarede det tilsendte, fortæller Sustainability Manager Bella Mortensen. Så vi er nødt til at være med fremme på den her dagsorden. Og det vil vi også gerne.
Resolux Group er allerede godt i gang, når det gælder arbejdet med ESG og har også oplevet, at det afføder en vis effekt rent markedsføringsmæssigt.
Der bliver da lagt mærke til de initiativer, vi gør med bæredygtigheden for øje. Men det er fortsat prisen, vi bliver målt hårdest på i vores branche, siger Helle Buus Nørhave.
Sustainability Manager Bella Mortensen fortæller, at det seneste års tid er blevet brugt på at få styr på hele den globale butik således, at man centralt fra er i stand til at besvare de spørgsmål, der kommer fra kunderne korrekt, så der ikke kun svares på baggrund af forholdene i hovedkvarteret i det fynske:
Vi skal jo tage højde for, hvordan arbejdet med både E, S og G gribes an også i vores afdelinger i USA, på en fabrik i Indien og hos Sourcing i Kina, siger Helle Buus Nørhave.
Man kan ikke aflæse risiko på den direkte bundlinje, og derfor var workshopdeltagerne meget enige om, at det kan være svært at gøre det synligt, hvilken økonomisk værdi arbejdet med leverandørkæden rent faktisk har.
En værktøjskasse, der bl.a. indeholdt en skabelon til leverandørkortlægning og et klassifikationssystem, som er designet til styring af leverandører upstreams i virksomhedens forsyningskæde, var dog noget af det, virksomhederne tog virkelig godt imod.
Emballageproducenten Plus Pack, som er kendt for at være langt fremme på den grønne agenda, og har godt styr på de strategiske rammer for det bæredygtige arbejde var f.eks. meget begejstret:
Det er fantastisk med værktøjerne, vi har fået i dag. Dem bliver vores indkøbsafdeling rigtigt glade for. For det er nemlig lige netop det, vi mangler. At vi får trukket tingene ned på et helt konkret implementeringsniveau, lød det fra Ksenija Garbacenka, som er Group Sustainability and Quality Manager i virksomheden.
Bella Mortensen og Helle Buus Nørhave drager også hjem til Nyborg med nye perspektiver på deres arbejde:
Jeg synes, det er spændende at høre, hvordan andre griber det an, og jeg har fået gode ideer til, hvad vi kan prøve at gøre for lettere at få fat i informationerne om vores leverandører. F.eks. havde jeg slet ikke tænkt på det her med, at man kan inddele sine leverandører geografisk og nøjes med at præsentere dem for det, der giver mening i hver deres kulturelle kontekst, siger Bella Mortensen, der fremadrettet også vil begynde at efterspørge CSR-rapporter og finde ud af, om der findes audits fra tredjeparter på nogle af leverandørernes fabrikker.
Lars Bergholdt, der er forretningschef i Erhvervshus Fyn, glæder sig over, at Erhvervshus Fyn med sparringen om bæredygtige værdikæder, kan hjælpe også de lidt større virksomheder videre.
Det er generelt virksomheder med en lidt anden volumen, end dem vi plejer at arbejde mest med, der har deltaget på vores workshops og benyttet vores tilbud på det her felt. De er typisk nået et skridt videre end deres eget CO2-regnskab og oplever kundeefterspørgslen på ESG-dokumentationen mere hardcore, fortæller han.
Med et team af erfarne forretningsudviklere i baghånden kan Erhvervshus Fyn tilbyde sparring på en række områder, der er væsentlige, når vi taler om bæredygtige værdikæder. Det gælder f.eks. EU-lovgivningen med det nyligt vedtagne Due Dilligence direktiv, overvejelser om justeringen af supply chain, den særlige tilgang til internationale leverandører/kunder mv.
Hvis du også knokler med at få styr på ansvarligheden i din leverandørkæde, så er du velkommen til at række ud og få individuel sparring, også selvom du ikke har deltaget på en af de tre workshops.
Ismager fordobler produktionskapacitet og halverer strømforbrug
65 pct. pr. is. Så meget har Skarø is reduceret strømforbruget med, efter at de sidste år investerede i nye maskiner og gjorde produktionen mere bæredygtig. Det skete i forlængelse af et forløb medfinansieret af programmet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO), som Erhvervshus Fyn og Destination Fyn havde ledt den sydfynske ismager på sporet af. Investeringen i den grønne omstilling har krævet is i maven og en god portion idealisme, men nu er det også en rigtig lukrativ forretning.
Læs hele historien
Brandslukningsudstyr på bæredygtig rejse
RK Brand & Teknik i Ringe har ligesom rigtig mange andre virksomheder gjort store øjne, når gasregningerne er dumpet ind ad brevsprækken den seneste tid.
Få hele historien
Kickstart din energieffektivisering
Du har sikkert hørt det mange gange, at der er mange fordele og meget at spare ved at se på energieffektivisering i virksomheden. Men måske ved du ikke helt hvordan du kommer i gang hos jer?
Fyn
Kontakt os for sparring
5 gode grunde til, hvorfor ESG-dokumentation fortsat giver mening
Hvad er egentlig formålet med ESG-rapportering, når man lovgivningsmæssigt ikke er underlagt at skulle rapportere på bæredygtighed?
Læs hele artiklen
ESG Event Fyn
Vi inviterer til fire inspirations-events, der har ESG-arbejdet som overskrift. Vi åbner dørene hos særlige, fynske virksomheder til en snak om deres arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed. Møderne vil blive med en interviewdel fra scenen, hvor vi kommer godt omkring værtsvirksomhedens arbejde med den grønne omstilling. Så følger en rundvisning med mulighed for dialog inden vi giver eventet frit og lægger op til netværks-samtaler i massevis.
Læs mere om ESG Event Fyn
Lempelser i ESG-kravene - hvad betyder det for din virksomhed?
EU-Kommissionen fremsatte den 26. februar 2025 en såkaldt Omnibus-pakke, hvor formået er at reducere de administrative byrder for virksomheder i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Hvad betyder det for dig?
Læs hele artiklen
Konkrete tip og inspirerende netværk
Selvom man er en stor og hæderkronet virksomhed med salg til 90 lande, kan man godt være åben for nye input på nye forretningsområder. Det er legepladsproducenten Kompan. Og når det handler om hele ESG-området, så er der på mange måder tale om et nyt forretningsområde.
Læs hele historien
Fem fiduser til at arbejde med grøn omstilling
Grøn omstilling er en nødvendig vej for mange virksomheder og organisationer. På ESG Netværk Fyn-mødet på Bramstrup blev fem vigtige pointer for at fremme biodiversitet og cirkulær økonomi præsenteret. Det indebærer blandt andet at træffe en bevidst beslutning om grøn omstilling og lægge en strategisk plan.
Læs hele artiklen
Koppenbjerg fik væksten emballeret i CO2-reduktion
Hos Koppenbjerg Emballage har det de senere år været en klar målsætning at vækste. CO2-aftrykket er et andet parameter, som Haarby-virksomheden til gengæld ikke ønsker skal vokse.
Læs hele historien
Fremsynet entreprenør på forkant med klimakrav
Alf Jensen A/S var hurtigt ude af starthullerne med deres grønne omstilling. Tilbage i 2021 kastede den langelandske entreprenørvirksomhed sig sådan lidt hovedkulds ind i forløbet Grøn Cirkulær Omstilling.
Læs hele historien
Bekæmper ukrudt med kogende vand
Med næsten lige så mange robotplæneklippere som ansatte og med et par nye maskiner, der kan bekæmpe ukrudt med kogende vand, er den fynske anlægsgartner Sparvath godt på vej mod en grønnere forretning. Men det kniber med tiden til at dokumentere og fortælle folk om de grønne initiativer.