Case
Christians hverdag er blevet lettere – og Inrotech er klar til vækst
Stærkere struktur og styring. Det er nøgleordene for robotvirksomheden Inrotech, efter at virksomheden har fået hjælp gennem EU-programmet Vækstrettet Kompetenceudvikling.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
En stærk strategi er et afgørende styringsværktøj. Med strategien har I en plan for, hvordan I når jeres mål – jeres vision. Det er en plan, som både medarbejdere, ledelse og bestyrelse styrer efter.
Indhold er hentet
Af forretningsudvikler Steen Nymann Andersen
Men en strategi må ikke blive kompliceret og fortænkt. To spørgsmål skal helt overordnet besvares i jeres strategiarbejde:
På den måde er strategi-arbejdet en mental afklaringsrejse, hvor det handler om til- og fravalg. I vælger de mål, I går efter, og I fravælger bevidst noget andet. Samtidig er det vigtigt, at jeres strategi er dynamisk, så I formår at tilpasse jer ydre forandringer, fx ændringer på markedet, nye konkurrenter eller samfundsforandringer, som påvirker jeres virksomhed.
Et stærkt strategifokus sikrer, at I har en gennemtænkt retning. Det er jer, der styrer jeres udvikling.
I forhold til det omgivende samfund har omverdenen vist sig særdeles uforudsigelig og dynamisk i de seneste år, med bl.a. Covid-19 pandemi og heraf en afledt stor uforudsigelighed i forsyningskæder, hvilket så stiller nye krav om robusthed og ikke mindst en større agilitet i virksomhederne. Samtidigt oplever virksomhederne skærpede krav om bæredygtig forretning og grøn omstilling, og dermed bliver inddragelsen af temaer, som CSR, ESG, FN’s verdensmål samt cirkulær og digital omstilling særdeles relevant i strategiarbejdet.
For mange, hovedsageligt større virksomheder, har krav om en grøn og bæredygtig omstilling også resulteret i en markant øget fokusering på udarbejdelsen af en bæredygtighedsstrategi (inkl. grønne investeringer) og bæredygtighedsrapportering (klimaregnskab). Dette motiveret ud fra såvel konkurrence- og positioneringsmæssige overvejelser, som af tiltagende reguleringer og skærpet lovgivning på området. Mange små og mellemstore virksomheder oplever allerede tilsvarende udfordringer og krav om en stadig mere bæredygtig ageren og objektiv dokumentation herfor, hvilket kun vil blive forstærket fremover.
Sammenfattende gælder det for alvor om at tænke bæredygtighed ind i hele forretningen, hvor det giver perspektiv og organisatorisk forankring at arbejde med en virksomhedsstrategi baseret på bæredygtighed mere end blot en supplerende bæredygtighedsstrategi. Dette tema vil uundgåeligt betinge fremtidens ”license to operate”.
Med strategien får I et værktøj, som:
Når I arbejder med strategien, så vær samtidig opmærksom på, at den lever op til følgende fire krav:
Når I arbejder med strategien, er det vigtigt, at I har øje for den effekt, den kan have på alle områder af forretningen. Stiller strategien fx nye krav til ledelse eller medarbejdere? Skal der udvikles nye produkter eller serviceydelser? Skal salgs- eller eksportaktiviteterne styrkes? Er det nu, I skal gribe ud efter nye digitale løsninger eller markedsføringstiltag? Kræver jeres strategi kapitaltilførsel?
Selv om strategien er på plads, er det langt fra givet, at den bliver eksekveret.
Vi støder jævnligt ind i virksomheder, hvor den tidlige strategi-begejstring over tid bliver vekslet til frustrationer. De gode og progressive intentioner bliver overhalet af virkeligheden og af den normale drift. Medarbejderne er måske ikke blevet involveret i tilstrækkelig grad og på ledelsesniveau kan andre opgaver kalde.
Vedholdenhed og vilje er derfor to nøgleord, når det kommer til at omsætte strategien til praksis.
Stort set alle strategier kræver nye handlinger og nye initiativer. Den slags forandringer tager tid. Og den tid kan være vanskelig at prioritere, når den daglige drift og alle indarbejdede vaner kalder.
Kontakt Erhvervshus Fyns Sparrings-team - vi kan hjælpe dig videre. Vi tilbyder uvildig sparring omkring din forretningsdrift og -udvikling og hjælper dig med at danne et overblik over dine forretningsmuligheder. Vores ydelser er gratis for dig, det eneste vi forudsætter er dit engagement og din tid til dialogen.