Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 3. mar. 2023

430 nye millioner til digitalisering, eksport, kompetenceløft og grøn omstilling

Det eftertragtede Virksomhedsprogram imødekommer nu den store efterspørgsel fra små og mellemstore virksomheder over hele landet og tilfører 430 mio. kr. til bl.a. rådgivning, investering og kompetenceudvikling. På mandag går det løs med første del af puljen.

Indhold er hentet

Mere end 7.000 virksomheder har allerede søgt om hjælp til at styrke deres forretning gennem Virksomhedsprogrammet. Siden Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i sommeren 2021 satte programmet i gang med REACT-midler fra EU, har det givet mange et rygstød til at afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og sikret dem en grøn og digital genstart.

Tidligere har virksomhederne kunnet søge hjælp til grøn omstilling, digitalisering, eksport og vækstrettet kompetenceudvikling under de fire forskellige spor: SMV:Grøn, SMV:Digital, SMV:Eksport og SMV:Vækstpilot. Nu videreføres programmet og suppleres af to nye spor, SMV:PRO og SMV:Grønne Kompetencer.

SMV:PRO skal hjælpe virksomheder med at styrke forretningens ledelse, organisation og strategi eller tilbyde hjælp til et forestående ejerskifte. Det andet nye spor, SMV:Grønne Kompetencer, skal styrke virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft ved at give medarbejdere, ledelse og bestyrelse ny viden og evner i relation til bæredygtighed.

Med virksomhedsprogrammet får vi mulighed for at ruste endnu flere fynske virksomheder til en fremtid, der stiller knivskarpe krav særligt i forhold til den grønne omstilling og virksomhedernes digitale niveau, siger direktør i Erhvervshus Fyn, Niels Erik Haug-Larsen, der af husets temperaturmålinger blandt de fynske virksomheder kan aflæse, at hjælpen er efterspurgt.

De fynske virksomheder fremhæver nemlig både i Digitaliseringsbarometer 2022 og Bæredygtighedsbarometer 2022 de manglende ressourcer i form af tid og medarbejdere som den væsentligste barriere for ikke at digitalisere og arbejde mere med bæredygtighed.

Virksomhedsprogrammet har fået ros for at ramme virksomhedernes behov bredt og samtidig give selv helt små virksomheder overskud til at omstille deres forretning og foretage de nødvendige investeringer. Der er hjælp at hente hos Erhvervshus Fyn, som bl.a. assisterer virksomhederne med at scope deres projekt og sparrer med dem om selve ansøgningen, så de er køreklar, når puljerne åbner hen over foråret anført af SMV:Digital, der allerede kan angribes fra på mandag d. 6. marts.

Indhold er hentet

Fakta om Virksomhedsprogrammet

Virksomhedsprogrammet er et landsdækkende program, der medvirker til at omstille og styrke væksten i SMV'er i hele landet. Det sker ved at støtte virksomheder i digitalisering, grøn omstilling, internationalisering og professionalisering i seks spor.

SMV:Digital: Indeholder tilskudsvouchers til køb af privat rådgivning om omfattende digitalisering på tværs af virksomheden eller om anvendelse af nye digitale teknologier.
Åbner for ansøgning 6. marts 2023. Puljen kører efter først til mølle-princippet og det anbefales at have sin ansøgning klar kl. 9.00, når puljen åbner (for virksomheder i Region Sjælland er ansøgningsvinduet åbnet til 9. juni 2023). Der forventes stor efterspørgsel.

SMV:Vækstpilot: Indeholder mulighed for at virksomheder kan få 50 pct. i tilskud til lønomkostninger til ansættelse af en vækstpilot i op til seks måneder (max. 15.000 kr. pr. måned). Vækstpiloten ansættes på ordinære vilkår og skal inden ansættelsesstart være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse.
Åbner for ansøgning 13. marts kl. 12.00. Puljen udmøntes efter først til mølle-princippet. Ansøgningerne behandles løbende.
 
SMV:PRO: Indeholder mulighed for indkøb af privat rådgivning fx om strategi, ledelse, finansiering til dine planer og idéer, om teknologi og viden, der styrker din virksomheds udvikling, salg af din virksomhed eller generationsskifte.
Åbner for ansøgning 15. marts. Der er løbende optag i dette spor, så interesserede virksomheder kan løbende indsende ansøgninger.

SMV:Grøn: Indeholder tilskudsvouchers til privat rådgivning og investeringer med det formål at reducere virksomhedens ressourceforbrug of affaldsmængder.
Åbner for ansøgning 26. april 2023 - 10. maj 2023 (for Region Sjælland er ansøgningsvinduet åbnet til 17. maj 2023). Derefter åbnes for et ansøgningsvindue i efteråret 2023.

SMV:Grønne Kompetencer: Indeholder kollektive workshops og tilskudsvouchers til kompetenceudvikling af medarbejdere, ledelse og bestyrelse inden for det grønne område.
Åbner for ansøgning 10.-24. maj 2023. Derefter vil næste ansøgningsrunde være i efteråret 2023. Der forventes stor efterspørgsel.

SMV:Eksport: Indeholder tilskud til privat rådgivning fx til markedsanalyser og udarbejdelse af salgsmateriale. Desuden giver SMV:Eksport mulighed for at deltage gratis i én eller flere workshops, der giver inspiration og værktøjer til alt fra markedsindsigt, over kulturforståelse og salgsagenter til pitch træning.
Åbner for ansøgning 19. til 26. april 2023. Ansøgninger tildeles point, så de bedste ansøgninger får tilsagn først.

Læs mere om Virksomhedsprogrammet og de seks sporÅbner link i ny fane
 

Virksomhedsprogrammet

Virksomhedsprogrammet er et landsdækkende program, der medvirker til at omstille og styrke væksten i SMV’er i hele landet. Det sker ved at støtte virksomheder i digitalisering, grøn omstilling, internationalisering og professionalisering i seks spor.

Støttet af:

Indhold er hentet