Indhold er hentet
Indhold er hentet
Hvornår ser man sig selv som iværksætter – og hvornår som selvstændig? Og hvad er egentlig den største barriere, når man vil starte virksomhed? Vi har stillet fem hurtige spørgsmål til iværksætterguide Jeanet Rosenkjær om alt fra motivation og netværk til økonomi, kunder og det at tage springet fra idé til forretning.
Indhold er hentet
Det betyder faktisk mere, end man lige tror, fordi det påvirker både ambitionerne, beslutningerne og hvornår man søger hjælp. Knap halvdelen af de unge virksomheder på Fyn identificerer sig som selvstændige, mens under hver tiende ser sig selv som iværksætter.
Når man ser sig selv som selvstændig, handler det ofte om at skabe en stabil forretning, leve af sine kompetencer og få en bæredygtig hverdag til at hænge sammen. Når man ser sig selv som iværksætter, forbinder mange det mere med vækst, skalering, investorer og højt tempo.
Men i praksis starter mange de samme steder: De skal finde kunder, teste markedet, sætte priser, skabe struktur og finde ud af, hvordan de bygger noget op, som kan holde. Derfor betyder ordene noget. Nogle opsøger ikke hjælp, netværk eller sparring, fordi de ikke føler, de “passer ind” i ordet iværksætter.
Jeg møder begge typer – og det er min opgave at møde folk dér, hvor de er. For uanset hvad man kalder sig selv, bliver det lettere at udvikle sin virksomhed, når man har nogen at sparre med og ikke står alene med alle beslutningerne.
Indhold er hentet
At iværksættere er unge. I virkeligheden er gennemsnitsalderen blandt de unge virksomheder på Fyn omkring 47 år, og kun cirka en tredjedel er under 40.
Mange starter virksomhed med erfaring i rygsækken, et netværk, en faglighed – og ofte også et familieliv. Det ændrer både risikovillighed, tidshorisont og behov. Derfor skal hjælpen passe til det liv, man faktisk lever.
Indhold er hentet
Overraskende tit er det ikke idéen, der er den største barriere – det er overgangen fra idé til en bæredygtig forretning.
For mange af de helt tidlige virksomheder handler det om at få udviklet og testet deres produkt eller løsning, hvad enten det er noget fysisk, tech eller en service. Her opstår finansieringsbehovet hurtigt, fordi der skal bruges tid og ressourcer, før der kommer stabil omsætning.
For andre handler udfordringen mere om at tage springet fra fast lønmodtagerjob til at skulle leve af egne ydelser. Det kræver, at man har undersøgt markedet grundigt og ved, om kunderne faktisk er villige til at betale for det, man tilbyder. Samtidig skal mange vænne sig til, at indkomsten i en periode kan være mere usikker og lavere end det, de har været vant til.
Jeg oplever også, at mange på et tidspunkt rammer en anden form for mur: Deres egne kompetencer slår ikke længere til på alle områder, og ensomheden i at stå alene med ansvar og beslutninger bliver meget tydelig. Her er det vigtigt, at de møder nogen, som kan hjælpe med at skabe overblik over, hvad de selv kan arbejde videre med, hvor der er behov for ekstern hjælp eller specialiseret sparring – og ikke mindst hjælpe dem ind i fællesskaber med andre ligesindede, så de ikke står alene med udfordringerne.
Indhold er hentet
Jeg hjælper med at skabe overblik og gøre næste skridt tydeligt – men altid med udgangspunkt i den situation, den enkelte står i lige nu og her. Det vigtigste for mig er, at folk går herfra med noget konkret, de kan handle på med det samme. Ellers skaber det ikke reel værdi.
For nogle handler det om at få styr på kunder, pris, salg eller struktur – altså det helt grundlæggende fundament i forretningen. For andre kan det være hjælp til at pitche skarpere, finde den rette co-founder, skabe de rigtige partnerskaber eller blive klar til investorer og skalering.
Pointen er, at værktøjskassen er bred, men indgangen er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Og hvis jeg ikke selv kan løse den specifikke udfordring, så har jeg specialiserede kolleger og et stærkt netværk, jeg kan trække på, så vedkommende hurtigt kommer videre det rigtige sted.
Indhold er hentet
Hvis man kan mærke, at idéen bliver ved med at banke på, så skylder man også sig selv at tage den alvorligt. Men man skal tage den alvorligt ved at gøre den konkret og trykteste den tidligt.
Få idéen ud af hovedet og ned på papir: Hvem vil man hjælpe, hvilket problem løser man, og hvordan skal man tjene penge? Start med at tale med dem, man forestiller sig kunne blive kunder. Hvad siger de? Kan de se behovet? Ville de betale for løsningen?
Begejstringen og potentialet kan fylde meget i starten, og det skal de også gerne. Men jo tidligere man får spejlet idéen i markedet, jo hurtigere kan man vurdere, om den faktisk kan realiseres. Lav forarbejdet grundigt, undersøg markedet, og brug tid på at forstå kunderne. Det er tiden værd, fordi det giver et langt stærkere fundament at starte på.
Mange ved ikke, at man i den tidlige fase kan tage kontakt til sin lokale iværksætterservice i den kommune, man bor i. Her kan man få gratis sparring til at skabe struktur omkring forretningsplanen og de første vigtige valg. Derudover kan man få hjælp til mere praktiske ting som oprettelse af CVR-nummer, valg af virksomhedsform og andre opgaver, som kan være svære at stå alene med i starten.
Og når man så har taget de første skridt, måske har landet et par kunder og er klar til at udvikle virksomheden videre, kan man komme ud til mig. På den måde har man en løbende sparringspartner, som kan hjælpe med at skabe overblik og struktur – og som også kan udfordre retning og beslutninger undervejs. Det er guld værd.
