Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Fremsynet entreprenør på forkant med klimakrav

Alf Jensen A/S var hurtigt ude af starthullerne med deres grønne omstilling. Tilbage i 2021 kastede den langelandske entreprenørvirksomhed sig sådan lidt hovedkulds ind i forløbet Grøn Cirkulær Omstilling.

Søskendeparret Mia Lund og Jim Kaae Jensen, der sammen driver entreprenørvirksomheden Alf Jensen A/S  

Indhold er hentet

I dag er de glade for, at de lod sig lokke af Erhvervshus Fyns forretningsudvikler til at bruge netop dette springbræt til at hoppe fra tanke til handling, når det gælder bæredygtighedsdagsordenen. De står nemlig et rigtig godt sted i forhold til de krav og forventninger, som lige nu kommer rullende på området. 

Vi har arbejdet kontinuerligt med den grønne omstilling, siden vi fik lavet vores rapport i forbindelse med GCO for godt 3 år siden, og vi er meget taknemmelige for, at vi kom i gang dengang. Hvis ikke vi havde fået den lavet og brugt den som afsæt til at sætte os nogle mål, havde vi stået samme sted i dag, som vi gjorde dengang, siger Mia Lund, der driver Alf Jensen A/S sammen med sin bror Jim Kaae Jensen 

Arbejdet har bl.a. betydet, at Alf Jensen A/S har fået solceller på taget og skiftet tunge dieseldrevne maskiner ud med el-drevne: 

Vi brugte bl.a. anledningen til at investere nye pladevibratorer og en læssemaskine, der kører på el, og det har vi ikke et øjeblik fortrudt, fortæller Mia Lund. 

Entreprenørvirksomheden har ligeledes anskaffet en sorteringsmaskine, der kan opdele den jord, grus og sten, de har med ude fra kunderne i to dele: Det, der skal kasseres, og det, der kan genbruges i en anden opgave.

Disse investeringer fik de med Erhvervshus Fyns hjælp adgang til EU-regionalfondsmidler til at medfinansiere, og de tvivler ikke på, at investeringen betaler sig. Også selvom den ikke er sket på baggrund af en efterspørgsel fra kunderne.  

Vi har endnu ikke oplevet, at de decideret er blevet tilvalgt til en opgave pga. vores grønne profil, og vi har heller ikke oplevet hovedentreprenører, der har afkrævet os grønne regnskaber, siger Mia Lund, men hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at der meget snart kommer en tid, hvor de klimabevidste og ansvarlige valg vil være en forudsætning for, at kunderne efterspørger Alf Jensen A/S som leverandør på en opgave. 

Entreprenøren, der har base i Rudkøbing, kan nu mærke, at det kommer dem til gode, at de generelt er mere bevidste på bæredygtighedsområdet, fordi de har arbejdet med det et par år, men Mia Lund husker tydeligt, hvordan det føltes i begyndelsen: 

Det er jo mega uoverskueligt alt det her, så det er godt at have en sparringspartner på sidelinjen, der kan hjælpe med at strukturere tingene og få gjort det operationelt. Det oplevelede vi, at først Palle (Erhvervshus Fyns uvildige forretningsudvikler red.) og den private konsulent, der senere blev tilknyttet, kunne, siger hun.  

Læs mere om Alf Jensen a/s

Støttet af:

Indhold er hentet