KOBOTS accelererer udviklingen
KOBOTS har udviklet en stemmestyringsteknologi til deres automatiserede pladeskæringsrobot "Amigo", der øger produktiviteten og effektiviteten samt forbedrer sikkerheden og arbejdsforholdene.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Dronevirksomheden Lorenz Technology flyver med ekstra høj hastighed efter deltagelse i et særligt acceleratorforløb hos Erhvervshus Fyn. Væksten får vinger gennem de særlige fynske muligheder for sparring og medfinansiering.
Indhold er hentet
- Vi har været enormt opmærksomme på at række ud efter hjælp. Det gælder både i forhold til udviklingen af vores produkt og organisation. Vi har fået lavet vækststrategi, sørget for at hente finansiering og fundet de rette samarbejdspartnere. Som start up har vi benyttet os kraftigt af de muligheder, vi har haft adgang til i det stærke vækstmiljø for robot- og dronevirksomheder på Fyn.
Sådan siger Nicole Sophie Christiansen, Business Development Manager i Lorenz Technology. Odense-virksomheden blev etableret i marts 2017 af to mænd med en god idé. I dag er der 20 ansatte, produktet er færdigudviklet, og virksomhedens droner til sikkerhed, safety og overvågning har potentiale til at flyve over hele verden for store kunder som G4S og DFDS.
- Jeg tør godt sige, at vi er den dronevirksomhed i verden, som er længst fremme på det kommercielle marked med løsninger til virksomhederne, siger Nicole Sophie Christiansen, der kom til Lorenz Technology for et år siden efter at have arbejdet i Silicon Valley i USA for det danske innovationscenter.
Senest har Lorenz Technology deltaget i det landsdækkende projekt Scale-Up Denmark Robotics drevet af Erhvervshus Fyn. Her har de haft tilknyttet en business coach og fået individuel ekspertrådgivning. De har bl.a. fået hjælp til
- Projektet har været en sand gave til os, fordi vi fået mulighed for at trække på de dygtigste eksperter. Vi er modnet langt hurtigere, end vi ville have formået ved egen kraft, siger Nicole Sophie Christiansen.
Virksomheden har hele tiden øje for at gribe ud efter den eksterne hjælp, som fynske virksomheder har adgang til gennem såvel klyngerne UAS Denmark og Odense Robotics som hos erhvervshusets forretningsudviklere indenfor vækstsparring, udviklingsprogrammer og finansieringsmuligheder.
Og her ser Nicole Sophie Christiansen en stor fordel i, at Erhvervshus Fyn har samlet alle kræfterne:
- Med Erhvervshus Fyn har vi fået en samlet indgang. Der er en flok yderst kompetente mennesker i Erhvervshus Fyn, som vi oplever som vores ambassadører. De kender os på kryds og på tværs, og de er opmærksomme på, når der er nye initiativer, som er interessante for os. Vi ser ambassadørerne som en del af vores ’Lorenz-familie’, siger Nicole Sophie Christiansen og fortsætter:
- Erhvervshus Fyn har f.eks. været med til at skabe vores relation til virksomheden MicroTeknik, som i dag er vores leverandør. På den måde medvirker erhvervshuset også til, at vi får skabt lokale partnerskaber.