Manden med erfaringstallet
Forretningsudvikler Palle Mathiasen bruger mange års erfaring, når han skal vurdere, om der er noget at hente på energiudgifterne hos de virksomheder, han besøger. Og det er der oftest.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Klimaklar Produktionsvirksomhed kan hjælpe 8.500 danske virksomheder i gang med deres CO2-regnskab. Sådan lyder meldingen fra DI’s klimarådgiver, der har taget turen til Fyn denne sene onsdag eftermiddag.
Indhold er hentet
Alt imens tusmørket sænker sig, har 15 fynske virksomhedsledere i fyraftensstunden fundet vej til Munkebjerg Business Park, hvor Erhvervshus Fyn har budt ind til informationsmøde.
De vil nemlig alle sammen gerne høre mere om det tilbud Dansk Industri lige nu har til alle virksomheder med en branchekode, der ligger mellem 10.00.00 og 33.99.99.
Det er DI’s klimarådgiver Frederik Bo Rosenquist, der tager det meste af taletiden i de to timer mødet varer, men der er også masser af tid til, at de fremmødte kan lufte deres tanker og erfaringer med CO2-regnskab, EPD, LCA, og hvad der ellers flyver rundt af forkortelser i tidens klimabevidste luft.
For hvordan kommer man i gang med de CO2-beregninger, som rigtig mange virksomheder allerede nu oplever, at kunderne stiller krav om eller i hvert fald spørger nysgerrigt ind til? Regnestykker, som virksomhederne ifølge alle tegn i sol, måne og stjerner til sidst vil blive tvunget til at levere uanset hvad – med lovgivningens greb.
Det har Erhvervshus Fyn sørget for, at produktionsvirksomhederne bliver lidt klogere på, her inden aftensmaden kalder i de små hjem.
Det er et ret unikt tilbud, I som produktionsvirksomheder har her. Som alternativ til at gå ud og betale en dyr rådgiver, kan I vælge at bruge 50-70 timer af jeres egen tid, og få logins til pædagogiske hjælpevideoer, der guider jer til at bruge Klimakompasset til at udfylde et CO2-regnskab på egen hånd. Oven i hatten får I 5 timers gratis rådgivning fra en ekstern ekspert, som I kan bruge, som I har lyst, siger Palle Mathiasen, der gennem de sidste 10 år har sparret med fynske virksomheder om deres bæredygtige udvikling og miljøtiltag.
DI’s anden medbragte klimarådgiver har hestehale og helt friske øjne på produktionsvirksomhedernes dilemmaer. Hun er nemlig lige startet 1. feb. Hun spørger nysgerrigt ind til virksomhederne planer og lufter til de fremmødtes lidt tøvende begejstring muligheden for at følge forløbet i små grupper her de kommende måneder. Netværk kan nemlig være en rigtig god ven på den her rejse, lyder budskabet.
Da de har tygget lidt på det tilkendegiver op til flere af virksomhederne, at de er interesseret i at komme i gang med dataindsamling og beregninger her i nær fremtid, så mon ikke der kunne være basis for lidt sparring på tværs her i marts eller april.
Vores håb hos DI er naturligvis, at vi med det her initiativ er med til at skabe en stor gruppe produktionsvirksomheder, som på sigt kan spare penge, fordi de har investeret i selv at få forståelsen af, hvad CO2 regnskabet kræver og rummer. Det sætter dem i stand til løbende at ajourføre det på egene hånd i stedet for at skulle have en dyr konsulent til at udforme et nyt regnskab, hver gang de bliver det afkrævet, forklarer Frederik Rosenquist.
Ambitionen er nemlig en både klimaneutral og konkurrencedygtig produktionsbranche i 2026. Og til den tid vil mange virksomheder formentlig anse det at lave et CO2-regnskab som præcis lige så naturligt og nødvendigt som at lave balancen med aktiver og passiver i sit traditionelle regnskab.
Mødet efterlader ingen tvivl om, at forløbet Klimaklar Produktionsvirksomhed kan være industrivirksomhedernes chance for at være lidt på forkant og komme i gang med den vigtige læring, det ifølge DI- rådgiveren er at arbejde på indhentning af de relevante data og indrapportere dem korrekt, inden man bliver mødt med deciderede krav til et CO2-regnskab. Og så får man jo brugbar dokumentation ud i den anden ende. Dokumentation, som man kan bruge til at identificere de bedste og mest oplagte initiativer, når det handler om at reducere sin CO2-udledning.
Og glem ikke at dokumentation også er det helt centrale værn mod greenwashing, siger Erhvervshus Fyns Carsten Andresen
Lige inden mødet slutter, benytter han lejligheden til at minde de 15 virksomhedsledere om, hvor stor værdi det har, hvis man kan kommunikere om sin bæredygtighed.
Det er imidlertid altafgørende, at kommunikationen netop har fundament i dokumentation, gerne af den type, som man opnår ved at dykke ned i sit CO2-regnskab.
Man behøver hverken at være medlem af Dansk Industri eller på anden måde prækvalificeret for at benytte sig af den hjælpende hånd Klimaklar Produktionsvirksomhed rækker ud.
Indhold er hentet
Inddrag 2-3 medarbejdere i arbejdet
Indhold er hentet
Lad være med at gå i stå, fordi ikke alle data er umiddelbart tilgængelige og præcise
Indhold er hentet
Brug dit netværk til sparring undervejs - fynske søstervirksomheder og Erhvervshus Fyns forretningsudviklere står på spring
Indhold er hentet
Med programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed får du adgang til viden og værktøjer, der gør dig i stand til at forstå og beregne din virksomheds CO₂-udledning og reduktionsmuligheder med henblik på at styrke dens konkurrenceevne.