Ejerskifte
Få styr på hvordan du sikrer et succesfuldt ejerskifte sammen med Erhvervshus Fyns erfarne specialister.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Der skulle gå fem år fra Jørn Flindt Hansen tog beslutningen om, at han en dag gerne ville sælge sin virksomhed, og til den dag i december 2020, hvor han for første gang tog på arbejde uden at være chef.
Indhold er hentet
For der ligger en lang række tanker og praktiske forberedelser på vejen, når man har drevet egen virksomhed i 30 år – endda en virksomhed, der bærer ens navn – og navnet på den far, man selv tog over fra.
Man kan synes, at det er lang tid, men der er brug for den. Dels er der en masse praktiske ting, der skal på plads, før virksomheden er klar til at blive solgt. Dels er der en mental proces, som man skal igennem, og den er mindst lige så vigtig. Jeg var slet ikke klar, da vi begyndte at tale om det. Men det satte nogle tanker i gang”, siger Jørn Flindt Hansen.
Flindt Hansen El blev grundlagt i 1954 af Knud Flindt Hansen, og Jørn tog over i 1990. Med Gislev om udgangspunkt fortsatte og udvidede Jørn sin kundekreds og de faglige kompetencer gennem tre årtier.
Jeg vidste selvfølgelig, at på ét eller andet tidspunkt, skulle der ske noget. Jeg har tre børn, og ingen af dem ønskede at overtage. De ville simpelthen ikke arbejde så meget, som jeg har gjort”, siger Jørn Flindt Hansen og smiler.
Det var en vigtig melding, for den betød, at han kunne gå videre med salgsplanerne uden følelsesmæssige forpligtelser overfor familien.
Han kunne også vælge at fortsætte i eget navn for en dag så ganske enkelt at lukke biksen.
Men det var ikke et reelt scenarie i Jørns mindset.
Det moralske overfor medarbejderne fyldte meget. En af dem nåede at have 25-års-jubilæum hos os, og det betød noget, at de kom godt videre. Desuden havde jeg ikke selv lyst til at stoppe med at arbejde”, siger han.
Jørn Flindt Hansen fik konsulent-hjælp til det praktiske. Og i dag er han glad for, at han tog processen alvorligt.
Forberedelse er helt afgørende for et godt skifte. Der er bare mange ting, man skal have på plads. Alt fra selskabsstruktur til leasingaftaler og varelager”, fortæller han.
Jørn Flindt Hansen var både dygtig og heldig nok til at have en forretning, som andre ønskede at overtage. Han havde hørt fra ejerne af Flemming Nielsen A/S allerede nogle år tidligere, og derfor lå det i kortene, at det var Morten Vestermark og Jørgen Hansen han skulle tale salg med.
Vi havde – og har – som sådan ikke nogen ambition om at blive større. Men det sker alligevel, fordi vores kunder vokser, så da muligheden for at købe Jørns virksomhed opstod, var vi klar. Men kun fordi vi kendte Jørn og vidste, at der var god kemi mellem os. Og en virksomhedskultur, der matchede”, fortæller Morten Vestermark.
For ham var det afgørende at få Jørn Flindt Hansen selv med i købet.
Det var først og fremmest Jørns viden og hans tilgang til egne kunder, vi gerne ville have. At virksomheden så samtidig lå i Gislev, hvor vi ikke havde så mange andre kunder, var bare fint. Vi havde forventet at kunne tage nogle at kunderne med over, men det er gået over al forventning. Næsten alle kunder er kommet med, og det er Jørns store fortjeneste”, siger Morten Vestermark.
For at forberede selve handlen holdt Jørn Flindt Hansen adskillige møder med Morten Vestermark og Jørgen Hansen. Og de møder handlede ikke om kroner og øre.
Vi havde brug for at tale om, hvordan vi hver især driver virksomhed. Og som ventet havde vi en ret ens tilgang”, siger Morten Vestermark.
Hvis det skal lykkes, så er det med kulturen på arbejdspladsen helt afgørende. Man skal have hjertet med i det, man gør, og derfor var de møder vigtige. Det er et stort livsværk, man skal give videre, og derfor var Jørns hustru Gitte også en del af møderne. Da vi så kom til den egentlige forhandling, foregik det også på en ordentlig måde, hvor der blev givet og taget, så alle var tilfredse”, siger han.
De møder var vigtige for mig. De gav mig en god ro. Det er vigtigt, at man husker det”, siger Jørn Flindt Hansen.
Når Flemming Nielsen A/S sender sine 26 mand ud på landevejene for at betjene kunder, så foregår det i røde firmabiler. Så Jørn Flindt Hansens fire medarbejdere var klar til at gå fra hvidt til rødt, da de mødte ind på deres nye arbejdsplads for fire år siden. Et synligt forandringssymbol på det nye ejerskab.
Men sådan er det ikke helt gået.
For på parkeringspladsen foran butikken holder fortsat en hvid varebil med navnet Flindt Hansen El.
Vi havde da egentlig en forkromet plan om, at nu skulle det være røde biler og fuld fart frem. Men hvorfor skal man lave alt om, når det fungerer godt? Bilen kører ud til tidligere Flindt Hansen-kunder, der har været vant til at se det logo. Så kan det godt være, at vi tager en anden beslutning, den dag bilen skal udskiftes. Men det er et godt eksempel på den glidende overgang, vi har haft i forbindelse med opkøbet”, siger Morten Vestermark.
Jørn Flindt Hansen er 68 år og fra nytår er han for første gang gået ned i tid, så han nu arbejder 30 timer om ugen.
En stor del af fordelen ved at blive en del af et større firma var for mig, at jeg ikke længere skulle tage mig af alt det administrative. Jeg kan koncentrere mig om at servicere kunderne. Men det er klart, at hele processen omkring opkøbet for mig også har været en mental forberedelse på den dag, hvor jeg ikke længere skal gå på arbejde. Og jeg tror, at jeg allerede nu kan sige, at det også bliver en god proces. Fordi jeg tog fat i det i tide”, siger Jørn Flindt Hansen.