Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Ismager fordobler produktionskapacitet og halverer strømforbrug
65 pct. pr. is. Så meget har Skarø is reduceret strømforbruget med, efter at de sidste år investerede i nye maskiner og gjorde produktionen mere bæredygtig. Det skete i forlængelse af et forløb medfinansieret af programmet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO), som Erhvervshus Fyn og Destination Fyn havde ledt den sydfynske ismager på sporet af. Investeringen i den grønne omstilling har krævet is i maven og en god portion idealisme, men nu er det også en rigtig lukrativ forretning.
Indhold er hentet
Vi har gennem det seneste halve år set, hvorledes vi har reduceret vores omkostninger, og nu hvor energipriserne er på himmelflugt, har vores grønne omstilling af produktionen jo virkelig vist sig at være rettidig omhu. Det føles rigtig godt for en gangs skyld at tjene penge på at være idealist, men projektet var aldrig lykkedes uden hjælp udefra, fortæller Martin Jørgensen, der er produktionsansvarlig hos Skarø Is.
Selvom det lyder indlysende, at det f.eks. er smart at genbruge overskudsvarme fra isenes nedkølingsproces til pasteurisering, og selvom alle løsningerne i dag virker enkle og positive, så er isproducenten ikke i tvivl. Det tværfaglige samarbejde mellem offentlige og private aktører med solid viden om såvel bæredygtig omstilling som ismageri, håndværk og funding er hemmeligheden bag succesen på Skarø. Martin Jørgensen kan nemlig godt huske, hvad udgangspunktet var:
Da vi startede, vidste vi ikke, hvor vi ville havne henne, og vi var sårbare pga. af den omsætningsnedgang, Corona havde forårsaget. Så uden den support vi har fået fra GCO-puljen og den uvildige sparring fra Erhvervshus Fyn, var vi ikke kommet så godt i mål. Vi skylder en kæmpe tak til alle, der har været involveret, lyder det fra den glade ismand
Ægteparret Britta Tarp og Martin Jørgensen, der siden 2005 har drevet Skarø Is, vil gerne ud over rampen til kunderne med historien om deres klimavenlige is - og videre på deres bæredygtige rejse. Og selvom den grønne omstilling af produktionen umiddelbart virkede som en mundfuld, der lige skulle fordøjes, fulgte de rådet om at kaste sig over ansøgningen om midler fra puljen SMV:Grøn.
Der er jo tydeligvis et vindue, der lige nu står på vid gab, når det handler om midler til grøn omstilling, og det kan jeg kun opfordre andre virksomheder til at udnytte, også selvom man måske ikke helt har defineret hvilken slutdestination deres bæredygtige rejse skal have. Det var jo der vi stod for to år siden, lyder det fra Martin Jørgensen.
SMV:Grøn-ansøgningen resulterede i 140.000 kr., som Skarø Is nu er i færd med at bruge til at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige markedsføring af, hvordan den bæredygtige omstilling af produktionen gør deres is af birkesaft og sukkertang endnu mere grøn. Og hvordan den tilmed giver turisterne på Fyn mulighed for at kombinere en fortryllende issmag med et bæredygtigt aftryk på det lokale område.
Virksomheder, der investerer i nye energiløsninger, vinder på sigt helt op til 60% i energibesparelse. Og det gælder både industri-, produktions- og servicevirksomheder, detailhandel og butikscentre.
Læs hele artiklen
Sparring
Kickstart din energieffektivisering
Du har sikkert hørt det mange gange, at der er mange fordele og meget at spare ved at se på energieffektivisering i virksomheden. Men måske ved du ikke helt hvordan du kommer i gang hos jer?
Fyn
Kontakt os for sparring
Artikel
5 gode grunde til, hvorfor ESG-dokumentation fortsat giver mening
Hvad er egentlig formålet med ESG-rapportering, når man lovgivningsmæssigt ikke er underlagt at skulle rapportere på bæredygtighed?
Læs hele artiklen
Netværk
ESG Event Fyn
Vi inviterer til fire inspirations-events, der har ESG-arbejdet som overskrift. Vi åbner dørene hos særlige, fynske virksomheder til en snak om deres arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed. Møderne vil blive med en interviewdel fra scenen, hvor vi kommer godt omkring værtsvirksomhedens arbejde med den grønne omstilling. Så følger en rundvisning med mulighed for dialog inden vi giver eventet frit og lægger op til netværks-samtaler i massevis.
Læs mere om ESG Event Fyn
Case
DESMI skaber vækst med verdensmålene
Fynske DESMI har brugt deres erfaring fra bekæmpelse af olieforurening og ulykker til at udvikle nyt udstyr, der kan rense nogle af verdens mest forurenede floder.
Læs hele historien
Artikel
Lempelser i ESG-kravene - hvad betyder det for din virksomhed?
EU-Kommissionen fremsatte den 26. februar 2025 en såkaldt Omnibus-pakke, hvor formået er at reducere de administrative byrder for virksomheder i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Hvad betyder det for dig?
Læs hele artiklen
Case
Konkrete tip og inspirerende netværk
Selvom man er en stor og hæderkronet virksomhed med salg til 90 lande, kan man godt være åben for nye input på nye forretningsområder. Det er legepladsproducenten Kompan. Og når det handler om hele ESG-området, så er der på mange måder tale om et nyt forretningsområde.
Læs hele historien
Artikel
Manden med erfaringstallet
Forretningsudvikler Palle Mathiasen bruger mange års erfaring, når han skal vurdere, om der er noget at hente på energiudgifterne hos de virksomheder, han besøger. Og det er der oftest.
Læs hele artiklen
Artikel
Fem fiduser til at arbejde med grøn omstilling
Grøn omstilling er en nødvendig vej for mange virksomheder og organisationer. På ESG Netværk Fyn-mødet på Bramstrup blev fem vigtige pointer for at fremme biodiversitet og cirkulær økonomi præsenteret. Det indebærer blandt andet at træffe en bevidst beslutning om grøn omstilling og lægge en strategisk plan.
Læs hele artiklen
Case
Koppenbjerg fik væksten emballeret i CO2-reduktion
Hos Koppenbjerg Emballage har det de senere år været en klar målsætning at vækste. CO2-aftrykket er et andet parameter, som Haarby-virksomheden til gengæld ikke ønsker skal vokse.
Læs hele historien
Case
Fremsynet entreprenør på forkant med klimakrav
Alf Jensen A/S var hurtigt ude af starthullerne med deres grønne omstilling. Tilbage i 2021 kastede den langelandske entreprenørvirksomhed sig sådan lidt hovedkulds ind i forløbet Grøn Cirkulær Omstilling.