Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Iværksætterbarometer

Barometeret gør op med en række forestillinger og fordomme – f.eks. at virksomhedsstiftere inspireres af rollemodeller og at det at starte virksomhed ofte er forbundet med en ambition om at tjene mange penge. Det - og meget mere - kan Erhvervshus Fyns nyeste barometer for 2025 om unge fynske virksomheder vise.

Indhold er hentet

Hvis man netop identificerer sig som iværksætter, skiller man sig markant ud på, at ambitioner som innovation og skalering er i højsædet, mens en stabil forretning betyder mindre.

Iværksætterbarometer 2025 kan konstatere, at unge fynske SMV’er er mange facetteret og forskelligartede.

Stifterne i bredden af de nystartede virksomheder, anser sig selv og identificerer sig primært som selvstændig. Mindre end 1 ud af 10 ser sig selv som iværksætter.

Frihed er den største motivationsfaktor – ikke en skabertrang eller lyst til at sætte nye ting i gang. Dog tangerer skabertrang drømmen om frihed, når man udelukkende ser på personer, som har startet virksomhed flere gange – de såkaldte ”flerstartere” i rapporten. Samme gruppe angiver primært lovgivning og regulering, samt manglende ressourcer, som de store barrierer for yderligere udvikling af deres virksomhed.

Hent Iværksætterbarometeret her:

Iværksætterbarometer 2025 (pdf) Download

Iværksætterbarometeret 2025 viser også at:

  • Der er tydelige forskelle mellem personer, der har startet virksomhed en eller flere gange og deres motivation for at gøre det.
  • Den mest almindelige profil er en 47-årig mand med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, der starter virksomhed inden for servicebranchen uden at eksportere og enten forbliver sig selv eller har en enkelt ansat.
  • Mange unge virksomheder beror primært på hjælp og sparring til deres virksomhed fra deres private relationer som familie, venner eller netværk.

Indhold er hentet