Indhold er hentet
Persondata: Jobansøgning
Oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger mv. i forbindelse med rekruttering og uopfordrede ansøgninger.
Indhold er hentet
Når du søger stilling hos Erhvervshus Fyn, skal vi oplyse dig om følgende i henhold til databeskyttelsesforordningen.
1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Erhvervshus Fyn er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig i forbindelse med din ansøgning om ansættelse i Erhvervshus Fyn via rekrutteringssystem. Vores kontaktoplysninger er:
Erhvervshus Fyn
Munkebjergvænget 1
5230 Odense M
CVR-nr. 4008 4509
CVR-nr.: 3420 6228
Telefon 70 23 55 15
info@erhvervshusfyn.dk
2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte Erhvervshus Fyns jurist på mahen@erhvervshusfyn.dk eller 40 29 02 54 og Erhvervshus Fyns DPO på larkr@erhvervshusfyn.dk eller 30 43 22 55.
3. Kategorier af personoplysninger
I rekrutteringsprocessen kan vi registrere følgende oplysninger om dig:
Almindelige personoplysninger:
- Navn, adresse, fødselsdato, e-mailadresse, mobiltelefonnummer
Fortrolige oplysninger:
- CPR-nummer, uddannelse(r), karrierehistorik, anbefalinger, referencer
- Ovenstående oplistning er ikke udtømmende, da vi generelt behandler de oplysninger om dig, som du selv har givet os i forbindelse med din ansøgning samt oplysninger, som kommer frem under samtaler og som er relevante for vurderingen af, om du skal tilbydes en stilling.
Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Det retslige grundlag for at behandle oplysninger om dig er udførelse af Erhvervshus Fyns forpligtelser som arbejdsgiver følger af databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og c. Desuden gælder databeskyttelseslovens § 11, stk. 1 og § 12, stk. 1, for så vidt angår behandlingen af fortrolige oplysninger.
Formål:
I forbindelse med rekruttering og uopfordrede ansøgninger behandler vi de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter, for at kunne vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos Erhvervshus Fyn.
4. Hvor stammer dine personoplysninger fra?
Erhvervshus Fyn får dine personoplysninger fra dig selv.
5. Opbevaring af dine personoplysninger
Vi opbevarer kun personoplysninger om dig, så længe det er nødvendigt for at varetage de ovenfor angivne formål, samt for vores overholdelse af lovgivning, f.eks. bogføringsloven, hvis dette forekommer relevant. Opbevaring kan desuden ske ifølge reglerne om forældelse af straf- og erstatningsansvar (absolutte frister), hvis relevant. Hvis det ikke er relevant, sletter vi oplysningerne forinden.
Dine data opbevares i vores rekrutteringssystem i op til 6 måneder efter accept af dette samtykke. Herefter slettes de automatisk medmindre du aktivt vælger at forny dit samtykke med yderligere 6 måneder. Du informeres herom pr. e-mail ved udgangen af perioden.
I særlige tilfælde, eksempelvis hvis der er fare for en retlig konflikt, kan oplysningerne dog blive opbevaret i længere tid.
6. Dine rettigheder
Du har efter Databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret):
- Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse):
- Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning:
- I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling:
- Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse:
- Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet):
- Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine persondata i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse persondata fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
7. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.