Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Persondata: Sparringsforløb og øvrige kontakter

Oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger mv. 

Indhold er hentet

I forbindelse med din kontakt til Erhvervshus Fyn skal vi oplyse dig om følgende i henhold til databeskyttelsesforordningen: 

1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os? 

Erhvervshus Fyn er dataansvarlig for behandlingen af de persondata, vi har modtaget om dig. Vores kontaktoplysninger er: 

Erhvervshus Fyn 
Munkebjergvænget 1 
5230 Odense M 
CVR-nr. 4008 4509
CVR-nr. 3420 6228
Telefon 70 23 55 15 
info@erhvervshusfyn.dk 

2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte Erhvervshus Fyns jurist på mahen@erhvervshusfyn.dk eller 40 29 02 54 og Erhvervshus Fyns DPO på larkr@erhvervshusfyn.dk eller 30 43 22 55 

3. Kategorier af persondata

Såfremt det er relevant, kan vi registrere følgende oplysninger om dig:

  • Almindelige personoplysninger: Navn, titel, telefon og e-mailadresse.
  • Fortrolige oplysninger: Uddannelsesbaggrund.

Omhandler vejledningen en ikke-etableret virksomhed, omfatter registreringen:

  • Almindelige personoplysninger: Potentielt virksomhedsnavn og (privat)adresse.
  • Fortrolige oplysninger: CPR-nummer.

4. Retsgrundlag for og formål med behandling af dine persondata

Det retslige grundlag for at behandle oplysninger om dig er udførelse af Erhvervshus Fyns myndighedsopgaver efter databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c og e. Hvis vi registrerer dit personnummer, gælder databeskyttelseslovens § 11, stk. 1 (sikring af entydig identifikation) såvel som forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3.  

Formål: Det primære formål med at behandle dine oplysninger er at varetage og administrere din kontakt med Erhvervshus Fyn, hvilket betragtes som en myndighedsopgave. Desuden behandler vi oplysninger om dig for at måle effekten af de aktiviteter, Erhvervshusene udfører. Et yderligere formål er, gennem et struktureret samarbejde baseret på deling af viden, at sikre dig, at det offentlige erhvervsfremmesystem kan give dig og din virksomhed de bedst mulige betingelser for at opnå vækst og succes. 

5. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi kan videregive eller overlade dine persondata til følgende modtagere: 

  • Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik modtager information om virksomhed og Erhvervshus, samt en liste med eksterne rådgivere, der evt. er henvist til. 
  • CompetenceHouse, som driver evalueringssystemet, modtager navn og e-mail for at kunne gennemføre en tilfredshedsundersøgelse. 
  • Offentlige erhvervsfremmeaktører, der benytter ESCRM, har adgang til stamdata, evalueringsdato og navn på konsulent. 
  • Den Fælleskommunale Virksomhedskontaktdatabase (FVDB) modtager information om registrerede aktiviteter. 

6. Opbevaring af dine persondata 

Registreringen opbevares i minimum 5 år efter forløbets afslutning. Herefter anonymiseres persondata, medmindre andre forløb forhindrer det.

Behandling af data sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

7. Dine rettigheder 

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret):

  • Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 

Ret til berigtigelse (rettelse): 

  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 

Ret til sletning:

  • I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige sletning indtræffer. 

Ret til begrænsning af behandling:

  • Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 

Ret til indsigelse:

  • Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på  www.datatilsynet.dkÅbner link i ny fane

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) 

  • Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine persondata i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse persondata fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 

8. Klage til Datatilsynet 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine persondata på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på  www.datatilsynet.dkÅbner link i ny fane .