Artikel
Proceskortlægning i din virksomhed
Erhvervshus Fyns forretningsudvikler Troels Larsen viser brugen af værktøjet proceskortlægning. Metoden anvendes til at kortlægge tidsrøvere i din virksomheds processer.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Gennem programmet Digital Omstilling – Innovationssamarbejder har Automation Lab udviklet en ny teknologi, der giver tjenestebåde mulighed for at optimere deres færden på havet. Det betyder besparelser på tid og brændstof og en langt mere bekvemmelig tur til søs.

Indhold er hentet
En ny teknologi, der sikrer tjenestebåde en sikker og optimeret færd på havet, ser nu dagens lys. Dataloggeren, der er udviklet af Automation Lab i samarbejde med Tuco Yacht Værft, Kortermann-IT og Syddansk Universitet, er nemlig i stand til at foreslå optimerede sejlruter baseret på opsamlet data fra tidligere ture på havet.
Dataloggeren, der registrerer og gemmer data om bådens motor, olie, brændstof og fart samt vind- og vejrforhold på turene, giver dermed bådejere mulighed for at minimere brændstofforbruget samt reducere tilstedeværelsen af andre faktorer som for eksempel søsyge.
Dataene gør det samtidig nemmere for bådejerne at sikre de bedste betingelser for vedligeholdelse af bådene.
Programmet Digital Omstilling – Innovationssamarbejder, hvorigennem dataloggeren blev udviklet, drives af Erhvervshus Fyn og Odense Robotics, og ifølge Project Manager i Odense Robotics, Thomas Gammelgaard, har det nye produkt et stort potentiale.
-Automation Lab har udviklet et system, der gør det nemmere at sikre en optimal vedligeholdelse og anvendelse af tjenestebåde, der giver besparelser på omkostninger, tid og brændstofforbrug. Teknologien i dataloggeren kombineret med en tilpasset visningsportal til skibsflåder skaber gode muligheder for at produktet får succes på det maritime marked, siger Thomas Gammelgaard.
Dataloggeren udviklede Automation Lab i samarbejde med Tuco Yacht Værft, Kortermann-IT og Syddansk Universitet. Samarbejdet blev blandt andet faciliteret gennem EU programmet Digital Omstilling – Innovationssamarbejder, hvor virksomheder kan få finansiering til udvikling af nye kommercielle løsninger og produkter inden for industri 4.0. løsninger.
-Vi er meget tilfredse med den hjælp, vi har fået ved at være med i Digital Omstilling – Innovationssamarbejder. Programmet gav os adgang til hjælp og viden, vi havde brug for, til at kunne udvikle vores datalogger. Samtidig gjorde den finansiering og vejledning, vi fik af Odense Robotics og Erhvervshus Fyn, det muligt for os at udvikle et færdigt produkt meget hurtigere end vi ellers kunne have gjort, siger Claus Walther Jensen, CEO, Automation Lab.
Mens teknologien er baseret på en IoT platform, der bygger på eksisterende systemer udviklet af Automation Lab til store både og industrielle IoT-løsninger, blev systemet i den nye datalogger blandt andet udviklet og tilpasset tjenestebåde på baggrund af spørgeskemaer, der blev faciliteret af Tuco Yacht Værft.
Tuco Yacht Værft stod ligeledes senere i processen for at varetage tests af dataloggerens funktioner.
Udover selve teknologien i dataloggeren, har Automation Lab også haft fokus på at forbedre brugerfladen. Her fik virksomheden hjælp af Kortermann IT, mens SDU bistod med indhentning af data om blandt andet strømninger og vejr, der ikke allerede var logget på dataloggeren.
Resultatet blev en visningsportal, der kunne samarbejde med Automation Labs eksisterende systemer, og give bådejere mulighed for at optimere tjenestebådenes færden på havet.
Artiklen er skrevet af Odense Robotics. Artiklen er oversat fra engelsk.
Støttet af: