Bliv en bedre rådgiver for dine kunder

Kom til morgenmødet den 12. december og hør mere om, hvordan du som revisor benytter de muligheder, der er hos Erhvervshus Fyn og Vækstfonden, til fordel for dine kunder.

Mangler du en bredere rådgivningspalette til dine kunder? Og har dine kunder brug for sparing om f.eks. finansiering, digitalisering eller salg?

Hvis ja, så er det oplagt for dig at deltage på dette morgenmøde, hvor du bliver introduceret for, hvordan du kan bruge Erhvervshus Fyn og Vækstfonden. Hør blandt andet hvilke medfinansieringsmuligheder, der findes til dine kunders vækst.

Du møder også virksomhederne Alphalyse og PIT Hegn, der fortæller om deres erfaringer og samarbejde med Erhvervshus Fyn og Vækstfonden.

knap_det_vil_jeg_gerne_med_til

Program*

08.00

Ankomst og morgenmad

08.15

Velkomst
v/ Niels Erik Haug-Larsen, adm. direktør, Erhvervshus Fyn

08.20

Hvad kan Erhvervshus Fyn gøre for dine kunder
Hør hvilke former for vejledning dine kunder kan få i Erhvervshus Fyn, samt hvilke muligheder de har for medfinansiering gennem vores vækstprogrammer.
v/ Bjarne Sørensen, forretningsudvikler, Erhvervshus Fyn

08.45

Alphalyse fortæller
v/ Thomas Kofoed, Ph.d. og adm. direktør, Alphalyse

08.55

Vækstfondens værditilbud til dig og dine kunder
Har du en virksomhed i din portefølje, som har brug for ekstra finansiering til vækst? Så kan Vækstfonden måske hjælpe. Vi har allerede medfinansieret over 8.000 SMV’er landet over med planer om ejerskifte, investering i ny produktion eller noget helt tredje.
v/ Torben Mejdahl, erhvervskundechef, Vækstfonden

09.20

PIT Hegn fortæller
v/ Thomas S. Bentsen, indehaver og adm. direktør, PIT Hegn A/S

09.30

Dialog med repræsentanter for Erhvervshus Fyn og Vækstfonden

10.00

Tak for i dag

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Sidst opdateret: 12.11.2019