Skab ny værdi for dine kunder

Få viden og inspiration til løsninger, der skaber værdi for dine kunder og din virksomhed

vku_digitalisering

Målet for forløbet er at give deltagerne viden om hvordan de kan udvikle deres virksomhed ved at udvikle nye løsninger med data og digitalisering.

Du får svar på følgende spørgsmål

  • Kan du skabe en ny position i din værdikæde
  • Hvordan kan du hæve produktiviteten
  • Kan der skabes mulighed for at få nye kunder
  • Skabes der hurtigere kommunikation med mine nuværende kunder
  • Kan jeg få penge for min viden og data
  • Hvordan kortlægger du processen, inden du ”sætter strøm” til den?
  • Hvordan er økonomien i den nye forretning?
  • Hvordan skal du styre og lede virksomheden sikkert gennem en omstilling?

Forløbet på cirka 35 timer der giver dig viden om og inspiration til at gennemgå din virksomhed med fokus på mulighederne for at skabe nye produkter og/eller ydelser med udgangspunkt i data og digitalisering.

Hvad får du ud af det?
  • Overblik over og inspiration til, hvordan du kan arbejde systematisk med den digitale forretningsudvikling.
  • Evnen til at vurdere hvor I står i dag og på hvilke områder, der er et vækstpotentiale.
  • Metoder, som sætter dig i stand til at forstå kunderne/brugernes motivation for at anvende nye værditilbud baseret på dine digitale løsninger.
  • Viden om hvordan du skal lede en virksomhed med fokus på den nye udvikling og hvilke kompetencer, der er behov for.
  • Konkrete redskaber til at opstille en plan for de områder virksomheden skal fokusere på her og nu i forhold til den nye måde der drives forretning på.

Ledere og ejerledere samt nærmeste medarbejdere i SMV’er, fortrinsvis i Region Syddanmark indenfor byggeri, fødevarer, stål eller robotindustrien. I kan med fordel være flere fra samme virksomhed. Da vi i forløbet arbejder konkret med forandringerne i din virksomhed, er det en fordel, at flere fra ledelsesgruppen deltager i processen, for at forankre de nye kompetencer i jeres virksomhed.

Det samlede forløbet ser sådan ud:

Forløbet har din virksomhed som omdrejningspunkt, du arbejder med den. Derfor er der individuel sparring imellem workshops og 2 måneder efter den sidste workshop, så du kan komme i mål med dine planer.

Undervisningsmoduler
Der er fire undervisningsmoduler på følgende datoerne:

6. september 2021: Opstart og Workshop 1 - Hvad har andre gjort og hvad er mulighederne?

22. september 2021: Workshop 2 - De nye muligheder for kunder og jer.

10. oktober 2021: Workshop 3 - Hvad skal der til for at skabe den nye forretning?

1. november 2021: Workshop 4 - Hvordan kommer vi til målet?

Disse 4 workshopsdage foregår på et kursussted (varighed pr. dag 5,5 timer inkl. arbejdsfrokost)

Sted
Workshops afholdes i HUSET Middelfart, Hindsgavl Allé 2, DK-5500 Middelfart.

Mentor og opfølgningsdage
For at sikre at du får noget ud af forløbet og du kan få konkrete resultater, er der fire opfølgningsdage, som er deltagernes hjemmearbejdsdage, hvor du har mulighed for tre timers online kommunikation med de øvrige deltagere og med underviserne til inspiration og sparring.

Individuel sparring
Du får også 4 x ½ times individuel sparring om din virksomheds udvikling, hvor der ikke er undervisnings- eller opfølgningsdage.

Undervisnings- og opfølgningsdage fordeles jævnt over forløbet, efter nærmere aftale.

Du kan tilmelde dig eller få yderligere oplysning om forløbet hos

Carsten Christiansen
Teknologisk Institut
Mail: CC@teknologisk.dk
Tlf. 72 20 30 24

divider1

Kurset er initieret af Erhvervshus Fyn i forbindelse med EU-programmet Vækstrettet Kompetenceudvikling og gennemføres af Teknologisk Institut.

Sidst opdateret: 09.06.2021