Attraktiv medfinansiering til dronevirksomheder

Er du i spidsen for en dronevirksomhed i Syddanmark, så har du nu en unik mulighed for at styrke jeres udvikling. I kan opnå op til 110.000 kr. til jeres forretningsudvikling.

Du udarbejder en stærk business case, som præcist fortæller, hvorfor netop din virksomhed skal opnå medfinansieringen.

Bliver din virksomhed udpeget, stiller vi en sparringspartner til rådighed, og sammen får l defineret jeres målsætning med deltagelsen.

Adgang til fordele:

  • Op til 110.000 kr. i medfinansiering
  • Tilknyttet ekspert som I vælger
  • En strategi for udvikling af et kerneområde i jeres virksomhed

Det betyder, at I som dronevirksomhed har mulighed for at hente medfinansiering til en af 6 aktiviteter:

  • Udarbejdelse af en digital strategi
  • Strategi til kapitalrejsning
  • Forsyningskædeanalyse og strategi
  • Markedsføringsanalyse og strategi
  • Analyse af HR-behov og udviklingsstrategi
  • Go-to-market strategi

Sådan foregår det

I praksis foregår det sådan, at vi sammen med jer afdækker, hvor I har størst behov for forretningsudvikling. Dernæst udpeger I den specialist, som vi medfinansierer, og som skal hjælpe jer med at udarbejde den rette strategi.

Når strategien er udviklet, skal den eksekveres. Den del står I selv for – men med specialistens hjælp bliver den så konkret og virkelighedsnær, at I ved, hvordan I griber det an.

For at få det optimale ud af forløbet er det vigtigt, at I investerer tid og ressourcer i forløbet. Det er jer, som er eksperter på jeres virksomhed, og den viden skal I bringe i samspil med specialisten. Det sikrer en stærk strategi, som bliver forankret, og gør jer klar til at eksekvere.

I skal regne med, at forløbet vil strække sig over 3-9 måneder afhængig af, hvor I sætter ind.

Programmet har et deltagelsesgebyr på 3.000 kr. og et krav om registrering af egenfinansierede timer, som bruges i programmet.

Er du målgruppen?

Denne del af programmet Digital Omstilling - Strategi for Digitalisering er for dronevirksomheder i hele Region Syddanmark med potentiale og ambitioner om øget vækst.

lysblaa_streg

Erhvervshus Fyn leder programmet i samarbejde med Erhvervshus Sydjylland.

Programmet Digital Omstilling – Strategi for Digitalisering løber i perioden 2017-2021 og er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Målet er, at de virksomheder, der deltager, samlet set skaber en årlig meromsætning på 160 mio. kr., en årlig mereksport på 96 mio. kr. samt 160 nye job.

eu_logo_lille_web_regionalfond
lysblaa_streg

Sidst opdateret: 26.04.2019