Plug-in skaber enkel kobling af produktionsenheder

Nu bliver det langt nemmere for virksomheder at opnå en agil og fleksibel produktion i alle størrelser. Med finansiering fra projektet ”Digital Omstilling – Innovationssamarbejder” og et skræddersyet acceleratorforløb i Odense Robotics StartUp Hub, er Happtec nu klar til at indtage den globale robotscene med et banebrydende produkt, der nemt og enkelt forbinder flere produktionsenheder.

Robotvirksomheden Happtec så dagens lys i juni 2018. Kort tid efter blev virksomheden en del af iværksættermiljøet i Odense Robotics Start Up Hub og er nu klar til at lancere Smart Gateway – et universelt ‘plug-in’, der gør det muligt at koble produktionsenheder med hinanden.

Det er nemlig en udfordring i blandt andet fremstillingsindustrien, at nyt og ’gammelt’ produktionsudstyr sjældent er forbundet og taler sammen. Det forårsager store tab af værdifuld viden om produktion og er ofte også årsag til at produktionsudstyret ikke udnyttes optimalt.

For mange virksomheder er opgaven med at sikre koblingen af enheder i produktionen for omkostningstung og tidskrævende, og så kræver det helt særlige kompetencer indenfor programmering.

Det vender Happtec op og ned på med deres nye Smart Gateway, der muliggør en nem installation af programmer, der kobler produktionsenheder med hinanden via en cloudbaseret portal.

Samtidig sikrer den lille ’boks’, at der opsamles data på produktionsudstyret, som kan anvendes til optimering af driften.


Værdifuld sparring
Happtec har gennem acceleratorforløbet i Odense Robotics Start Up Hub fået adgang til specialiserede forretningsudviklere og teknologieksperter, der har bistået med sparring om forretningsmodel, finansiering, programmering, kunstig intelligens og opsætning af supply chain.

- På baggrund af den professionelle sparring vi har fået, har vi kunne koncentrere kræfterne om hurtig udvikling. Netop tempoet og professionalismen i alle led har gjort, at vi er klar til at gå på markedet og levere den bedste service for vores kunder, siger Andreas Holmetoft Lyder.

Undervejs i udviklingsforløbet deltog virksomheden ligeledes i vækstprogrammet Digital Omstilling – Innovationssamarbejder, der drives af Erhvervshus Fyn i samarbejde med Odense Robotics. Her fik Happtec blandt andet medfinansiering til udviklingen af deres Smart Gateway.

Er du nysgerrig på at vide mere om dine muligheder for medfinansiering på udviklingen af nye produkter? Så læs mere her.

Artiklen er tidligere bragt af Odense Robotics - en del af Erhvervshus Fyn. Artiklen er oversat fra engelsk.

Se også ...

vhs_hvidestreg_midterbox

Digital Omstilling – Strategi for Digitalisering – er en unik mulighed for at få en digital ekspert med på holdet og medfinansiering til udvikling af jeres strategi for digitalisering.

Sidst opdateret: 15.10.2020